Karsten Knudsen acceded as Chairman of the Board in Nordic Trustee in Denmark

Karsten Knudsen, former executive director in Nykredit A/S has acceded as Chairman of the Board in Nordic Trustee A/S

Pressrelease in danish:

Karsten Knudsen, tidligere koncerndirektør i Nykredit A/S, er tiltrådt som bestyrelsesformand i Nordic Trustee A/S, som varetager rollen som repræsentant (trustee) for obligationsejere i Danmark. Nordic Trustee A/S blev etableret i marts 2014 som et joint venture mellem VP SECURITIES (VP) og Nordic Trustee ASA (tidligere Norsk Tillitsmann).

Karsten Knudsen har en lang erfaring fra den finansielle sektor og har senest været koncerndirektør i Nykredit A/S og bestyrelsesformand i Nykredit Bank. Forud for sin ansættelse i Nykredit havde Karsten Knudsen en række direktørposter i Danske Bank-koncernen – senest som medlem af Executive Committee i Danske Bank A/S. I dag har Karsten Knudsen en række bestyrelsesposter, blandt andet i rederiet DS Norden, og næstformand i Nordsøenheden, der har til opgave at styre Nordsøfonden.

”Jeg ser meget frem til at tage del i arbejdet med at udvikle Nordic Trustees danske aktiviteter og bidrage til at skabe et mere velfungerende dansk marked for erhvervsobligationer. Dette marked er inde i en rivende udvikling i disse år, hvor flere og flere danske virksomheder har valgt at skaffe finansiering via udstedelse af erhvervsobligationer. Der er brug for at tage yderligere skridt til professionaliseringen på dette område – blandt andet via øget standardisering og brug af repræsentanter”, siger den nye bestyrelsesformand Karsten Knudsen.

”Vi er siden etableringen af Nordic Trustee A/S sidste år blevet godt modtaget på det danske marked, og vi ser en klar interesse fra markedsdeltagerne i at samarbejde om den nødvendige videreudvikling af markedet for erhvervsobligationer. Alt peger i retning af, at der vil blive betydelig aktivitet på dette marked i de kommende år, og jeg ser frem til, at Nordic Trustee kan trække på Karsten Knudsens mange erfaringer, stærke kompetencer og store netværk inden for det finansielle område”, siger administrerende direktør i Nordic Trustee A/S, Jacob Arenander.

  

For yderligere information kontakt venligst:
Bestyrelsesformand i Nordic Trustee A/S, Karsten Knudsen, telefon +45 23 44 25 27